Vilkår
Priser
Alle priser på madebehindbars.dk er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive 25 % moms.
Inden køb
Du opfordres til at læse betingelserne grundigt igennem og gøre dig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som vilkårene giver dig.
Bestilling
For at foretage et køb på madebehindbars.dk skal du igennem følgende 5 trin:
1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kurven.
2. Indtast dine personlige oplysninger.
3. Vælg betalingsmetode.
4. Læs og godkend vores handelsbetingelser.
5. Tjek at alle oplysninger er korrekte og godkend beløbet.
Levering
Alle ordrer pålægges et fragt- og håndteringsgebyr på 49 kr. til levering i Danmark.
Alt efter hvilken vare du har købt, leveres den enten med fragtmand, post eller egne vogne.
Du må forvente en ekspeditionstid på 3 - 5 hverdage.
Ved reklamation eller fejllevering
Alle varer er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået inden 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning at disse mangler, ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen
Har du fået defekte eller fejlleverede varer, eller ønsker du at reklamere over en vare, bedes du kontakte os via e-mail produktion@kriminalforsorgen.dk, med angivelse af fejlen og kopi af den oprindelige kvittering.
madebehindbars.dk skal altid kontaktes inden varerne sendes retur.
Hvis du opdager en mangel ved varen, skal du klage inden for rimelig tid. Hvis du venter for længe, kan du miste din ret til at få manglen afhjulpet. Det kan ske, hvis der går mere end to måneder fra du opdager manglen, til du klager. Hvis varen er blevet skadet under transporten, skal du klage omgående.
madebehindbars.dk dækker ingen form for udgifter forbundet med montering eller afmontering af eventuelle defekte produkter.
Returnering/Fortrydelse
Som privat kunde har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på madebehindbars.dk. Du skal blot sørge for at varen er forsvarligt indpakket inden du sender den, senest 14 dage efter modtagelsen. Du betaler selv fragten. Du kan evt. også nægte at modtage varen fra fragtmanden eller posthuset, så får vi den automatisk retur
Du kan kun benytte dig af din returret, såfremt varen returneres i samme stand og mængde, som du modtog den. Varens salgsværdi må ikke forringes. Hvis varen bliver beskadiget eller forringet og det skyldes manglende eller dårlig indpakning, så mister du din fortrydelsesret.
Ved returnering genplaceres varen i originalemballage og pakkes forsvarligt ind i korrekt fragtemballage. Du må ikke sætte mærkater eller skrive direkte på producentens originalemballage. Dette skal ske på fragtemballagen.
Når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan benyttes, refunderes den fulde købesum til dig via den samme betalingsmetode, som anvendes ved købet, hvilket kan tage op til 7 dage. Ved bankoverførsel er det derfor vigtigt, at vi får oplyst dit registreringsnummer og kontonummer.
Mener vi, at betingelserne ikke er opfyldt, for at du kan udnytte fortrydelsesretten, kontakter vi dig pr. e-mail med en begrundelse herfor.
Håndtering af personoplysninger
For at du kan indgå en aftale med madebehindbars.dk via websitet skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:
Navn, adresse, telefonnummer, mail-adresse.
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos madebehindbars.dk og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi opbevarer eller transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret. Oplysningerne afgivet til madebehindbars.dk videregives eller sælges ikke til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
På madebehindbars.dk benytter vi logs. Dette er et system som indsamler oplysninger om eks. hvor mange besøgende der har været, hvor de kommer fra mv.
Dataansvarlig for madebehindbars.dk er Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Som registreret hos madebehindbars.dk, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Hvis du ønsker en kopi af ordrebekræftelse kan du få denne tilsendt. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til madebehindbars.dk via e-mail: produktion@kriminalforsorgen.dk
Cookies
madebehindbars.dk anvender cookies for at skabe øget brugervenlighed.
En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (f.eks. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men alene oplysninger om brugerens adfærd på et website f.eks. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet.
En cookie lagres på brugerens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.